Jens Brandt
Chefkonsulent siger:

”Egentlig er jeg lidt skeptisk over for psykoterapeuter. Jeg er vist en akademiker-snob, der helst vil konsultere en cand.psych. Men jeg havde hørt positive ting om Julie Claësson, så jeg valgte at booke en tid hos hende i det dejlige Big Heart hus, hvor man øjeblikkelig føler sig velkommen. Og lad mig gøre det klart med det samme: Julie gjorde min skepsis fuldkommen til skamme! Med sit nærvær, sin sikre form, sin ømhed og sin professionalisme fik Julie guidet mig hen til og igennem et kompleks af følelser, jeg ikke har turdet nærme mig i årevis. Hendes stærke fokus på kroppen og de følelser, der ligger her, gav mig en boblende energi, der vedblev at boble, længe efter jeg havde forladt hendes konsultation. Jeg synes, jeg lånte af Julies styrke, så jeg kunne konfrontere elementer af min opvækst på en helt ny måde. Jeg kan på det varmeste anbefale Julie Claësson som psykoterapeut og som menneske"

 

 

PSYKOTERAPI

Mit fokus- både personligt og professionelt- er, hvad i os mennesker, der kan bære det ubærlige. Hvordan kan man finde det i sig, der er større end det man står i, større end ens traumer? Hvordan kan man finde sin livsenergi, og komme til at tage mere ejerskab og lederskab i sit eget liv? Hvordan kan man gøre sine største indre forhindringer til sine ressourcer? Hvordan kan man lære at blive venner med sin angst, så den ikke styrer ens valg i livet? Hvordan kan man finde friheden og glæden indefra? Hvordan kan vi finde hjem i os selv?

Alt dette kan man arbejde med i psykoterapi.

Derudover er jeg også meget optaget af, hvordan vi kan hjælpe vores børn til det samme. Børn i alle aldre, og med alle slags udfordringer. Jo tidligere i livet vi kan få hjælp, desto lettere et liv får vi!

Jeg tilbyder både individuel terapi, par terapi og familieterapi / børn i terapi.

Jeg har haft egen klinik siden 2012.

Jeg ser frem til at mødes med dig.

De bedste hilsener

Julie Claësson

"Vejen til vores indre kilde går gennem vores begrænsninger