AKTUELLE EVENTS

Weekendkursus og selvudviklingsgruppe med Familieopstilling som metode

- se mere under familieopstilling 

Familieopstillings weekend d 25-26 april 2020


Et kursus hvor du og de øvrige deltagere får lavet egen Familieopstilling

Hver enkelt deltager får mulighed for at opstille sin oprindelsesfamilie og/eller nuværende familie med udgangspunkt i en tematik eller problemstilling.

Som deltager skal man desuden være indstillet på at støtte op om de øvrige deltagere i gruppen ved at deltage som repræsentant i deres Familieopstillinger. Det skal tilføjes, at det ofte er meget berigende processer for alle parter.

Erfaringer fra tidligere deltagere har været at dette weekendforløb har åbnet op for en helt ny forståelse for den oprindelige problematik og af sig selv og sin familie.

Se mere på https://isfo.dk/weekendkursus-i-familieopstilling/

Børn har brug for, at de voksne ikke smitter med corona-angst

 

Jeg havde en familie den anden dag, hvor datteren var virkelig bange, og det rørte mig dybt. Hun var bange for at få Corona, og blive alvorligt syg. Hun var bange for at smitte sin familie, og endnu værre, sine bedsteforældre, og måske være skyld i, at de døde. Hun var også bange for, at hendes nærmeste ville blive syge og dø. Derudover var hun bange for vaccinen, for at blive syg af den. Og så var hun rædselsslagen for at blive udstødt i skolen, hvis hun ikke fik vaccinen, som hendes storesøster havde oplevet, og været meget påvirket af.

 

Jeg blev dybt rørt, fordi jeg bliver virkelig bekymret for den generation af børn, der vokser op med denne angst. Jeg har undervist i angst, og ved, hvor dybt den kan påvirke os mennesker. Især dødsangsten, som er en af de stærkeste angsttilstande, mennesker kan opleve. Den laver et dybt aftryk i vores nervesystem, som bliver sværere og sværere at få tilbage i balance, jo længer tid vi oplever angsten. Den rammer både børn og voksne, men den er mest skadelig for vores børn. Den rokker ved den grundlæggende tillid til, at verden er et trygt sted, og at de voksne passer på én uanset hvad. Skyld og udskamning og hele vaccinationspresset gør kun det hele værre.

 

Når noget er farligt, aktiveres vores nervesystem automatisk og går i alarmberedskab. Kroppen fyldes med forskellige hormoner, der gør os klar til kæmpe imod eller flygte fra det farlige. Og det er jo godt. Er det ikke muligt at kæmpe eller flygte fra det farlige, (som man jo ikke kan med Corona) kan kroppen efterlades i det, der kaldes freeze. Dette kan illustreres med en bil, hvor der trykkes på speeder og bremse samtidig. Kroppen er klar til kamp/flugt, er fuld af adrenalin, men man kan ikke handle på denne impuls. Man bliver på en måde lidt lammet. Her er rationel tænkning sjældent en mulighed, og er vi i denne tilstand længe nok, kan det sætte sig som en angstlidelse. Netop antallet af børn med angstlidelser og stress er vokset foruroligende de seneste par år.

 

Når vi er angste, trækker vi typisk vejret meget overfladisk. Vi har svært ved at være i kontakt med vores krop og andre mennesker, fordi vi hele tiden holder øje med det farlige. Vi har svært ved at slappe af, fordi vi hele tiden er klar til kamp/flugt. Vi kan enten blive mere aggressive, eller mere tilbagetrukne. Ved længere tids overbelastning, kan der komme ændringer i nerve- og hormonsystemet, der kan påvirke alle systemer og hårfine reguleringsmekanismer i kroppen og psyken, og dette skaber større sårbarhed overfor at udvikle sygdomme nu og senere i livet.

 

Ironisk nok er måden at komme ud af angsttilstande, lige præcis det vi har sværest ved i denne tilstand: Sikkerhed og tryghed, dybe vejrtrækninger, menneskelig kontakt, kontakt til naturen, til vores krop og afslapning. Vi har brug for at mærke at vi er i sikkerhed, at vi er forbundne, at vi ikke er alene. Vi har brug for at blive set og hørt og at høre til i meningsfulde fællesskaber. Disse oplevelser vil hjælpe os til at komme ud af vores kampberedskab og over i den del af vores nervesystem der varetager social engagering, hvor de positive hormoner, som oxytocin, kan opløse stresshormonerne.

 

Derfor har børnene virkelig i denne tid brug for at have voksne, der kigger dem i øjnene, og lytter til deres angst, med nærvær og kærlighed. Der tager dem i favn og siger: ”Jeg nok skal passe på dig, jeg er lige her”., Børnene har brug for voksne, der kan bevare roen og ”smitte” med denne ro. Voksne der bliver ved med at være voksne, så de kan holde fast i, at en virus ikke bliver mindre farlig ved, at man går i panik og bliver bange. Voksne, der kan tale det hele lidt ned, i stedet for at tale det op. Voksne der ikke hopper med på udskamningen, angsten, presset og skyldspålæggelsen. For børn er det ubærligt at bære og forholde sig til disse trusler, for de er ikke emotionelt og kognitivt er i stand til det. Børn skal have lov til at være børn og til at have mange trygge steder både inden i sig selv og hos os voksne.

Julie Claesson

Familieterapeut, psykoterapeut, underviser, foredragsholder.