En ny familieterapeutisk efteruddannelse: TILKNYTNINGSTERAPI I FAVN

Al viden peger på, at tryg tilknytning er den vigtigste enkeltfaktor, som har betydning for et barns livsfundament og udvikling.

Derfor er vi stolte af at kunne præsentere en ny efteruddannelse: Tilknytningsterapi i favn, hvor familieterapeuter lærer at arbejde direkte med at (gen)skabe relationerne og tilknytningen i familier, hvor der er tilknytningsforstyrrelser eller traumatisering.
Vi har erfaring for, at denne dybdegående familieterapeutiske proces kan nå ind til nogle af de børn, der ellers er rigtige svære at nå og at den livsvigtige tilknytning mellem børn og deres forældre kan (gen)skabes.

På efteruddannelsen vil du blive undervist i den terapeutiske proces, som vi mener Tilknytningsterapi i favn er. Vi vil arbejde på, at du både personligt og fagligt bliver mere nærværende, sansende og indlevende i det, der sker imellem børn og deres forældre. Du lærer at kunne rumme og navigere i de til tider voldsomme beskyttelsesstrategier/mønstre, der kan være i familier, og skabe rum for kærligt, kontaktfuldt nærvær og dybe udviklende mødeøjeblikke – grundpillerne i (gen)skabelsen af tilknytningen.

Efteruddannelsen starter 17 nov. 2022

Se mere på https://www.tilknytningifavn.dk/

HVAD ER TILKNYTNINGSTERAPI I FAVN?

Tilknytningsterapi i favn er en terapiform, der har til formål at styrke tilknytningen, forståelsen og et dybere møde mellem børn og forældre, samt det ofte forstyrrede familiehieraki.

Det er en vej til at nå de børn, der er svære at nå, der skubber væk, får raserianfald, gemmer sig væk, styrer det hele: børn med forskellige former for tilknytningsvanskeligheder og traumer, f.eks. adopterede børn, børn med angst og depression.

Der arbejdes på at få moderen/ forælderen til at forstå barnet, bagom dets reaktive, ofte uforståelige handlinger. Forælderen får hjælp til at rummets barnets følelser og insistere kærligt på kontakt, og på, at ville have lov til at passe på barnet- i forældrenes favn.

Med denne form for familieterapi kan man skabe en dybere autentisk kontakt mellem forældre og børn, hvilket har vist sig at mindske eller helt helbrede belastende symptomer hos børnene. Forældrene, som ofte føler sig magtesløse overfor barnet, får i terapien udviklet deres forældre kompetencer, familiehierakiet genskabes, og både barnet og forældrene bliver roligere og gladere.

Tilknytningsterapi i favn er udsprunget af Holdingterapi, og består derudover af elementer fra: tilknytningsterapi, familieterapi, spædbarnsterapi, traumeterapi og neuroaffektiv udviklingspsykologi.